Fjordparken Ældrecenter Ringkøbing

Omgivelserne omkring Fjordparken
ligger i et fredeligt boligområde i den østlige del af Ringkøbing. Her er der kort afstand til både natur og byliv. Området er præget af grønne omgivelser, stier og små fællesarealer med træer og beplantning, som skaber en rolig og tryg atmosfære.
Lige i nærheden ligger Ringkøbing Plantage og fjorden – oplagte steder til gåture, frisk luft og naturoplevelser året rundt. Der er stisystemer, som gør det nemt at komme omkring til fods eller på cykel.
Du bor samtidig tæt på indkøb, apotek, lægehus og centrum af Ringkøbing, hvor der er caféer, butikker, bibliotek og kulturelle tilbud. Offentlig transport er også let tilgængelig med busforbindelser tæt på.
Området er velegnet til ældre borgere, der ønsker en rolig base med nærhed til både natur og nødvendige faciliteter.
På Fjordparken vil vi gerne skabe en hverdag med meningsfulde aktiviteter, som beboerne kan deltage i. Vi har fokus på at der skal være tilbud til alle.
Vores aktivitetsmedarbejdere står for aktiviteterne sammen med vores frivillige.
Vi kan tilbyde:
Erindringsdans
Besøg af børn fra skolen, dagpleje eller børnehave
Gymnastik
Mande-bob
Strikkeklub
Kaffe, hygge og sang
Skubbeture, busture, sommerferie, banko, gudstjenester, fester og mange andre spændende tilbud.
Beslutningen om at skulle flytte i en ældre-eller plejebolig er til tider en svær beslutning.
På Fjordparken gør vi meget ud af sammen med beboeren at skabe et nyt hjem, hvor den enkeltes holdninger og traditioner kan bevares. Derfor er der tilknyttet faste kontaktpersoner til beboerne. Vi afholder indflytningssamtaler og er løbende i dialog med de pårørende.
Med udgangspunkt i beboernes livshistorie forsøger vi at få beboernes hverdag til at foregå ud fra ressourcer, ønsker, vaner og behov.
Vi ser på det enkelte menneskes behov for at være en del af et socialt netværk og støtter op om de ønsker der er.
Beboerne danner relationer i deres naboskaber. Hvor de mødes dagligt og hygger.
Vi vil gerne have et godt samarbejde med de pårørende, og vi bruger dialog og forventningsafstemning.
Vi opfordrer de pårørende til at komme på Fjordparken og deltage i aktiviteter eller arrangementer.
Der udsendes nyhedsmails og alle modtager beboerbladet ” Gnisten” elektronisk.
Vi indbyder hurtigt efter indflytningen til en indflytningssamtale.
Lederens dør og telefon er altid åben ift. spørgsmål. Vi vil gerne at man som pårørende er åbne omkring evt. frustrationer, så vi hurtigt kan få arrangeret et møde omkring en evt. problematik.
