Faglig drift og Udvikling

Dekorativ - Realistisk og afslappet billede der symboliserer FDU og samspil - AI-genereret

I Faglig Drift og Udvikling arbejder vi for at sikre høj faglig kvalitet, udvikling og trivsel i Sundhed og Omsorg. Vi er et tværfagligt team af sundhedsfaglige konsulenter, akademikere og projektmedarbejdere, der understøtter både borgere, medarbejdere, ledere og politikere i deres daglige opgaveløsning.

Vi har særlig fokus på:

Kvalitet og patientsikkerhed

Vi understøtter og følger op på tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed og arbejder systematisk med utilsigtede hændelser, risikostyring og klagesager. Vi arbejder med sikker drift i de elektroniske fagsystemer, rådgiver og underviser i dokumentation, medicinhåndtering og faglige instrukser.

Sygeplejefaglig udvikling

Vi er med til at udvikle og understøtte sygeplejen i kommunen – både gennem netværk for specialesygeplejersker, faglige fora og samarbejde på tværs af sektorer. Vi sikrer faglig sparring, e-læring, evaluering og koordinering på en lang række sygeplejeområder.

Arbejdsmiljø og trivsel

Vi tilbyder rådgivning og sparring til enhederne om arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel. Vi afholder temadage og workshops, understøtter forflytningsnetværk og deltager i APV-arbejdet. Vi arbejder både forebyggende og udviklende med arbejdsmiljøet.

Uddannelse og rekruttering

Vi har ansvar for rekruttering og fastholdelse af elever og studerende, og samarbejder tæt med skoler og institutioner. Vi planlægger praktikforløb, underviser vejledere og koordinerer hele elev- og studieforløbet – fra ansøgning til afslutning.

Digitalisering og velfærdsteknologi

Vi er drivkraft i udvikling og implementering af digitale løsninger og velfærdsteknologi – fra dokumentationssystemer og mobil teknologi til nye teknologier, hvor målgruppen primært er borgere, medarbejdere og ledere. Vi understøtter, at teknologien giver værdi i hverdagen.

Frivillighed og samskabelse

Vi understøtter samarbejdet med frivillige og foreninger, og arbejder for at styrke det aktive medborgerskab og inddragelsen af civilsamfundet i pleje- og omsorgsopgaver.

Ledelse og politik

Vi arbejder meget med forbedringsmetoder med afsæt i valide data. Vi understøtter lederne i enhederne i sikker drift i forhold til ledelsesredskaber, forskellige datatræk og statistikker.

Vi understøtter implementering af større ændringer i Sundhed og omsorg som for eksempel nye reformer og organisationsændringer. Vi klæder politikerne på med både faglig viden, data og statistikker – så de har et solidt grundlag til at arbejde med de politiske opgaver og beslutningerne.