Plejeboligområdet

14 plejehjems-tilbud til ældre

Mariann Gaardbo Smith, Afdelingschef for Plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern kommune

Et plejehjem er et tilbud til dig, der har behov for omfattende støtte og hjælp i hverdagen – og samtidig har brug for trygge rammer med mulighed for nærværende omsorg døgnet rundt.

I Ringkøbing-Skjern kommune tilbyder vi i alt 14 forskellige plejehjem.
Der er 9 kommunalt drevne plejehjem, 3 selvejende plejehjem og 2 friplejehjem.

Uansét hvilket plejehjem du vælger eller visiteres til, er vores fælles mål, at skabe et værdigt, meningsfyldt og hjemligt liv for alle beboerne.

På vores plejehjem møder du faglig dygtigt og engageret personale, der yder professionel pleje med afsæt i netop din livshistorie og dine ønsker.

Vi lægger vægt på nærhed, tryghed og fællesskab – og vi ser dine pårørende som en meget velkommen del af dit liv og din hverdag hos os, hvis det er det du ønsker.

Her på siden kan du læse mere om de forskellige plejehjem.
Nogle ansøgere har tid til at vente på, at der bliver en bolig ledig, netop der hvor de allerhelst vil bo.

Andre har et mere akut behov for at flytte i en plejebolig og får derfor tildelt bolig, hvor der først bliver plads.

Vi vil gøre vores allerbedste for at sikre dig en god tid hos os.

Gå til oversigt over kommunale plejecentre

Gå til oversigt over selvejende- og friplejecentre