Hjælpemiddeldepotet

Dekorativ - servicepersonale i gang med at renovere en rollator eller kørestol i naturligt lys - AI-genereret

I Hjælpemiddeldepotet sørger vi for, at borgere og medarbejdere har de hjælpemidler, de har brug for – når de har brug for dem.

Vi leverer, henter og reparerer hjælpemidler som for eksempel rollatorer, kørestole, senge og personlifte. Når et hjælpemiddel ikke længere er i brug, henter vi det tilbage, vasker og klargør det – så det er klar til at komme ud til en ny borger.

Vi har fokus på genbrug, driftssikkerhed og hurtig service. Vi arbejder tæt sammen med myndighedsafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og træningsområdet. Vi lægger vægt på, at hjælpemidlerne understøtter borgernes selvstændighed og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Vi arbejder løbende med effektiv lagerstyring, udvikling- og kvalitetssikring samt bedre service til borgere og pårørende. For eksempel har vi i samarbejde med myndighedsafdelingen indført KVIKservice på depotet, hvor borgere kan komme til sagsbehandling og vejledning af mindre hjælpemidler og ved bevilling få hjælpemidlet med hjem samme dag.

Hvis borgeren ikke bliver bevilget et hjælpemiddel, bliver de vejledt i andre muligheder lige fra træning til for eksempel velfærdsteknologiske produkter, hvoraf nogle af produkterne er tilgængelige til afprøvning på depotet.

Kort sagt: Vi får tingene til at rulle – og vi gør det med omtanke.